Har du spørgsmål? Skriv til os her Brug for hjælp? Ring 78787027
Menu

Sinatur

Sinatur img-2.png

Hvem er Sinatur?

Sinatur er en hotelkæde, der består af seks hoteller i Danmark. Fælles for hotellerne er, at de ligger i naturskønne omgivelser.

Hotellerne er ejet af Danmarks Lærerforening, der i mange år har brugt dem til at holde kurser for deres medlemmer. Alle hotellerne har derfor rigtig gode kursusfaciliteter.

I dag bliver hotellerne ikke kun brugt af medlemmerne i Danmarks Lærerforening. Så Sinatur har en masse forskellige kunder.

Deres primære fokus er stadig på at skabe møde- og konferenceoplevelser for organisationer og virksomheder, men de har også helt almindelige weekendgæster.

Sinatur img-1.png

Helt forfra med navigationen

Sinatur havde med årene fået en overfyldt hjemmeside, som var svær for brugerne at finde rundt på. Ulla, der er kursuskoordinator og content manager hos Sinatur, fortæller:

"Vores gamle hjemmeside var blevet for uoverskuelig. Den var blevet ustruktureret, fordi den med tiden havde vokset sig alt for stor. På en måde var det blevet forvirrende for vores kunder at overskue på hvilket hotel de enkelte oplevelser skulle foregå på."

- Ulla Jørgensen, kursuskoordinator hos Sinatur

Sinatur var modige, og de turde at starte helt forfra, da de skulle have redesignet deres website. For de vidste, at de skulle foretage nogle ændringer, hvis de ville komme til at fremstå mere professionelle på den digitale front:

"Vi ville gerne lave en langt bedre struktur. Så vi på en eller anden måde fremstod mere professionelle.

Det var vi jo også før, men ved at guide brugeren bedre på hjemmeside, så skinner det også igennem, at vi udenfor hjemmesiden står klar til at guide og vejlede dem.

Så den nye hjemmeside ligger bedre i tråd med vores brand, end vores gamle hjemmeside gjorde."

- Ulla Jørgensen, kursuskoordinator hos Sinatur

Vi har skabt en bedre brugeroplevelse

Vi kiggede i samarbejde med Nørgaard Mikkelsen, Regndans og Sinatur på, hvad formålet med at få kunderne ind på Sinaturs hjemmeside egentligt er, og derudfra byggede vi et website til dem, der kun bestod af en simpel forside.

Det eneste, man som bruger kunne gøre på forsiden, var at foretage en booking, da det var det primære mål for hotellet: at kunderne kunne finde dem og lave en booking.

Derfra har vi langsomt bygget videre på websitet i takt med, at Sinatur fik flere behov og ønsker til det.

Det er derfor en slags step by step proces, hvor vi startede med at skrælle alle lag af, og kun sætter de mest nødvendige på igen. På den måde undgår Sinatur, at deres side bliver overfyldt og svær at finde rundt i for brugerne:

"Brugeroplevelsen er blevet langt bedre på det nye site end den var på det gamle. Simpelthen fordi den overordnede struktur er blevet langt bedre. Brugerne har simpelthen nemmere ved at finde rundt nu. Der er ikke så mange informationer. Så de får kun de informationer, som de har behov for. Less is more, må man sige. 

Vi kan mærke det har virket, fordi vi får slet, slet ikke så mange opkald mere fra folk, der har været inde på hjemmesiden og simpelthen ikke kan finde ud af, hvad der er hvad."

- Ulla Jørgensen, kursuskoordinator hos Sinatur

Behovene dukkede op af sig selv

Behovene dukker hutigt op af sig selv, når man ligesom Sinatur er gode til at lytte til ens brugere. For ting, der er helt logiske for en selv, som fx hvor ens hoteller ligger henne, behøver ikke at være ligeså logisk for brugerne:

"Alle vores hoteller hedder noget, som ikke direkte henviser til den by, som de ligger i. Du kan ikke nødvendigvis vide, hvor Sixtus eller Gl. Avernæs ligger henne.

Vi havde brug for noget visuelt og overskueligt, der meget nemt kunne vise, hvor man bookede henne i verden. Så er det meget nemmere for brugeren at gennemskue, hvad der er mest relevant for mig."

- Ulla Jørgensen, kursuskoordinator hos Sinatur

Hjemmesiden blev derfor hurtigt suppleret med et interaktivt kort, hvor brugerne nemt kan overskue hotellernes belligenhed og klikke sig ind på det mest relevante hotel derudfra.

Sinatur kort over hoteller.PNG

Umbraco var den rigtige løsning for Sinatur

Sinatur havde brug for en meget fleksibel hjemmesideløsning for at kunne realisere deres projekt. De har derfor fået udviklet hjemmesiden i Umbraco.

Det er meget brugervenligt for indholdsredaktørerne at arbejde i Umbraco. Det mærker Ulla klart:

"Vi har fået meget bedre mulighed for selv at tilrette siden. Der er mange flere ting, som vi kan gå hen og justere. Og det er også meget nemmere løbende at få forbedret det. På den gamle side var vi nået dertil, hvor det var svært at optimere, fordi det var blevet det rene kaos. På den nye side kan vi finde på en forbedringsmulighed, og så kan vi gøre noget ved det."

- Ulla Jørgensen, kursuskoordinator hos Sinatur

Umbraco har også den fordel, at det er et utroligt fleksibelt CMS. Det gør det muligt at programmere stort set lige den løsning, som kunden har behov for:

"Hvis vi får et nyt behov for at få lavet et modul med en særlig måde at have tekst og billede på, så får vi bare kodet det, så det passer. Så vi kan få lavet alt det, vi skal bruge. Der er som sådan ikke noget, der ikke kan lade sig gøre."

- Ulla Jørgensen, kursuskoordinator hos Sinatur

Overvejer du at få udviklet en løsning i Umbraco? Læs mere om fordelene og vores arbejde i Umbraco her

Du vil sikkert også kunne lide