Har du spørgsmål? Skriv til os her Brug for hjælp? Ring 78787027
Menu

Cruise Baltic

AdobeStock_166691068-2.jpeg

Hvad er Cruise Baltic?

Cruise Baltic er et partnernetværk af destinationer for krydstogtskibe. Netværket dækker geografisk et område med 10 lande i den baltiske region.

Cruise Baltic promoverer de forskellige destinationer til krydstogtrederier, rejseagenter og andre med interesse for at arrangere krydstogtudflugter til det nordlige Europa. Så en del af den information, der findes på hjemmesiden er teknisk:

"Vi har samlet alt det, der er lidt mere teknisk om vores destinationer. Det er helt særlige informationer, som det kun er krydstogtfolk, der har brug for. Vi hjælper fx rejseagenterne med at planlægge, hvilke havne deres krydstogtskib skal sejle forbi, ved at give dem informationer om, hvor bred og dyb havnen på den pågældende destination er. Så kan de se, om de overhovedet kan komme ind i den havn, de kigger på.

Vi har også sørget for, at de kan finde den samme slags information om alle havnene, og at informationerne kommer med de samme kriterier. Det gør deres planlægningsarbejde meget, meget lettere."

- Ida Skaarup, Projektkoordinator hos Cruise Baltic

 

FORMÅL MED HJEMMESIDEN

Hjemmesiden fungerer derfor som indgang til en række lande, destinationer og oplevelser.

De forskellige destinationer har deres egen side på Cruise Baltics hjemmeside, hvor de lægger diverse informationer ud. Derudover samarbejder Cruise Baltic med strategiske partnere som fx hoteller og flyselskaber.

Cruise Baltic kom til os med ønsket om at få et mere moderne hjemmesidedesign og en bedre måde at strukturere deres informationer på.

Skal du have en mere moderne hjemmeside? Kontakt os

CB on pc.png

En helt ny måde at strukturere hjemmesiden på

De baltiske lande er ikke en typisk destination til krydstogt. Men de baltiske lande har en masse at byde på alligevel:

"Det der er fedt ved de baltiske lande er, at der er mange hovedstæder samlet på et lille område. Og der er også stor forskel på de forskellige destinationer. Så det er en stor kulturoplevelse at komme herop. Der er også rigtig mange UNESCO sites i området. Så det er primært kulturinteresserede turister, der kommer herop. Det er jo ikke, du ved, det gode vejr, de kommer efter."

- Ida Skaarup, Projektkoordinator hos Cruise Baltic

Men planlægningen af et krydstogt kræver mere end spændende kulturelle oplevelser. Derfor har Cruise Baltic brug for en meget brugervenlig hjemmeside, hvor rejseagenter mv. hurtigt og nemt kan finde den information, de har brug for. Ida fortsætter:

"Vi har lige arbejdet sammen med ovdal.dk om at få ombygget vores hjemmeside. Vi stod med en gammel hjemmeside, hvor det var svært for vores brugere at finde den information, de skulle bruge. Der skulle rigtig mange klik til. Og alt for mange af de vigtige ting, var på en eller anden måde gemt væk i strukturen. Så vi trængte til en helt ny måde at strukturere hjemmesiden på. Og så fik vi også lige et nyt, lækkert design oveni."

Fra informationstung til brugervenlig

Cruise Baltics tidligere hjemmeside var meget informationstung. Den bestod af rigtig mange sider, og langt de fleste af siderne gemte sig under ét og samme menupunkt, nemlig "Andet".

Da den gamle hjemmeside blev lavet indeholdt den en del færre sider, og i menuen kunne man nemt finde rundt på siden gennem de overordnede kategorier. Men med tiden opstod der behov for at tilføje nye sider, og mange af de nye sider passede ikke ind i den gamle menus struktur.

For Cruise Baltic var det derfor nemmest bare at tilføje de nye sider under menupunktet "Andet". Men behovet for nye sider blev ved med at opstå, og menupunktet voksede sig større og større. Brugernes overblik over sider og muligheder forsvandt i takt med, at langt de fleste sider endte under det samme intetsigende menupunkt.

DESIGNWORKSHOP RESULTEREDE I BEDRE MENUSTRUKTUR

Cruise Baltic ønskede, at vi hjalp dem med at få struktureret deres informationer på en ny og anderledes måde. Vi organiserede derfor en designworkshop, hvor vi blandt andet arbejdede med designmetoden Card Sorting. Her organiserede vi sammen med Cruise Baltic deres sider i forskellige grupper efter fx tema og målgruppe.

Workshoppen resulterede i nye måder at se de forskellige menupunkters mulige grupperinger på. I samarbejde valgte vi den, vi mener, giver bedst mening for kunderne.

Har du brug for at se din hjemmeside med nye øjne? Så anbefaler vi en designworkshop. Kontakt os for at høre mere om mulighederne

DERFOR VIRKEDE EN WORKSHOP FOR CRUISE BALTIC

Ida fortæller om workshoppen:

"Vi havde det problem før, at mange af vores informationer var blevet gemt rigtig godt væk. Så vi lavede en workshop med jer, hvor vi arbejdede rigtig meget med vores struktur og fik bygget en hel ny menu op. Sådan en menu er jo lidt ligesom et skuffesystem, hvor der kan være rigtig mange forskellige måder at strukturere det på. Det kan være ret individuelt, hvad man har lyst til at have i den enkelte skuffe - eller i det her tilfælde i menuens punkter. Men det fik vi arbejdet med på workshoppen, og alt i alt har vi fået vores menu meget mere målrettet brugernes rejse.

Vi har forskellige målgrupper, der skal bruge helt forskellige informationer. Derfor var det ret vigtigt, at vi fandt en måde, hvor vi kunne imødekomme de enkelte grupper, så de nemt kunne finde det, de skulle bruge."

- Ida Skaarup, Projektkoordinator hos Cruise Baltic

Forskellige målgrupper

En anden af Cruise Baltics udfordringer var, at de har flere forskellige målgrupper. Og de ønskede, at deres nye hjemmeside skulle guide de forskellige målgrupper bedre. Derfor var det helt essentielt, at de vidste præcis, hvem deres kunder var, og hvad de søgte.

UNDERSØGELSE AF HVEM MÅLGRUPPERNE ER

Cruise Baltic havde en god idé om, hvilke målgrupper de havde, og hvad de forskellige grupper søgte, men for at være helt sikre lavede vi en undersøgelse. Undersøgelsen bestod af et ultra kort spørgeskema i en pop-up, som vi satte ind på deres gamle side. Her spurgte vi de besøgende om 2 ting

  • hvem de var (rejseagent, turist osv.)
  • og hvad de ledte efter på siden.

Som ventet havde Cruise Baltic en del besøgende, der enten arbejdede som rejseagenter, repræsenterede et krydstogtselskab eller arbejdede på et krydstogsskib. Og de 3 målgrupper skal bruge helt forskellige informationer fra Cruise Baltic. Vi oprettede derfor et menupunkt, som vi kaldte "What we can do for you" med underpunkterne "travel agents", "cruise lines" og "crew".

På den måde fik vi samlet relevant information til de enkelte målgrupper, så besætningen på skibene ikke behøver at læse om udbuddet af træning til rejseagenter osv.

KOMMUNIKATION TIL DEM, DER ER ENDT DET FORKERTE STED

Det blev også klart, at Cruise Baltic har en del besøgende, der gerne vil købe et krydstogt. Og det sælger Cruise Baltic ikke. Men når de har mange besøgende, der vil købe et krydstogt, bliver de nødt til at kommunikere klart med dem.

Vi sørgede derfor for, at Cruise Baltic henvender sig direkte til disse kunder og henviser dem til, at de kan købe et krydstogt ved en af deres mange samarbejdspartnere.

banner-CB.png

Design

Cruise Baltics hjemmeside er designet i en dyb marineblå farve, der symboliserer det hav Cruise Baltics mange partnere sejler i. For at siden ikke skal virke for mørk, er den mørkeblå farve brudt op med en række lysere elementer. Herunder Cruise Baltics nye, karakteristiske gule prik.

Der skal formidles en hel del kompleks information på siden, og den har derfor forholdsvis meget tekst. Vi har valgt at bryde teksten op med forskellige visuelle elementer. Vi har også tilføjet en række små animationer, der hjælper brugeren til at navigere korrekt på den tekstrige side.

Ida fortæller om designet:

"Jeg havde ikke forventet, at vores hjemmeside kunne blive så intuitiv. Det hele er blevet så meget mere klart og lækkert. Og det havde jeg faktisk ikke forventet, at man kunne.

Men nu er det meget nemmere for brugerne at finde rundt på siden. Til dels fordi den har en masse små effekter, der både guider dem, men som også gør det hele lidt mere lækkert at se på."

- Ida Skaarup, Projektkoordinator hos Cruise Baltic

Cruise Baltics løsning er udviklet i Umbraco

Skal du have udviklet din Umbraco-hjemmeside? Læs mere om vores arbejde i Umbraco

Umbraco er en god løsning

For at Cruise Baltic ikke skal lægge information ind på hjemmesiden for samtlige partnerdestinationer, har de enkelte destinationer deres eget logind til Umbraco, så de kan redigere indholdet på deres del af hjemmesiden. Og med en hel masse forskellige brugere i ét CMS-system er det nemt at finde eventuelle fejl og rette op på dem. Ida fortæller:

"I starten havde vi et problem med, at vores partnere havde svært ved at huske at gemme de ændringer, de lavede på hjemmesiden. Det viste sig, at det var fordi gem-knappen lå helt nede i bunden af siden. Den har vi fået rykket op. Så nu er det helt intuitivt for dem at huske at gemme. Så det fungerer rigtig godt igen. Og selvom det var et forholdsvist stort problem, så fik vi ret hurtigt løst det på en nem måde."

Og det med problemer og løsninger, synes Ida fungerer meget godt i vores samarbejde:

"Når jeg tager fat i Søren [projektleder for Cruise Baltic projektet] med et problem, så har han en løsning indenfor 1 times tid. Max et par timer. Det er rigtig fedt. Det går altid hurtigt."

Ida er også glad for at arbejde i Umbraco:

"Det kører rigtig fint med at arbejde i Umbraco. Jeg har arbejdet i Wordpress før, men jeg synes også, at Umbraco er nemt at arbejde i. Det fungerer hurtigt, og man skal aldrig sidde og vente i 100 år på at systemet tænker. Man gør bare det man skal, og så virker det."

Udviklingen fortsætter løbende

De bedste hjemmesider bliver bygget, så de er dynamiske. Når der opstår nye krav eller behov fra ens målgruppe, skal det være nemt at imødekomme dem. Derfor arbejder vi også fortsat tæt sammen med Cruise Baltic, og vi udvikler løbende nye dele til hjemmesiden.

"Vi får løbende lavet nye funktioner på vores hjemmeside, fordi vi hele tiden vil imødekomme de behov krydstogtrederierne har.

Lige nu er vi fx igang med at få lavet et overblik på hjemmesiden, så man kan se, hvilke havne der har gang i udvikling eller ændringer. Så ved krydstogtselskaberne, at de ikke lige skal sejle til den havn i de næste par år, fordi de er ved at få bygget om. Det gør det nemmere for dem at planlægge fremtiden. Og det er vigtigt for dem.

Vi skal også have lavet en kalender, så de nemmere kan se, hvilke havne der har plads til dem og hvornår."

- Ida Skaarup, Projektkoordinator hos Cruise Baltic

CB Screens.png

Flere cases, du måske vil synes om