Har du spørgsmål? Skriv til os her Brug for hjælp? Ring 78787027
Menu

En fantastisk User Experience er ikke bare godt for brugerne – det er også godt for forretningen.

UX handler om at undersøge kundernes følelsesmæssige oplevelser og optimere dem, så de får den bedst mulige brugeroplevelse. Med en UX-analyse kigger vores hold på brugeroplevelsen, lige fra de lærer jer at kende, til de handler med jer og (forhåbentligt) skaber langvarige relationer med jer.

Vi undersøger, hvem jeres kernebrugere er, hvordan de interagerer med jer, og hvilke forventninger de har til jer. Til sidst designer vi jeres digitale platforme, så de giver jeres brugere den bedst mulige oplevelse.

blur-close-up-design-196645.jpg

Hvorfor skal man tænke på UX?

I det digitale univers er konkurrentens hjemmeside kun ét klik væk, og ofte findes der produkter/services på konkurrerende sider, der stort set er ens med dem, man selv tilbyder. Det er derfor vigtigt at kunne skille sig ud fra konkurrenterne på andre parametre end produktet, og her er ens User Experience et oplagt parameter.

En god User Experience kan gøre forskellen på om brugerne

  • forstår og gider at købe på/bruge jeres hjemmeside
  • vælger jeres hjemmeside, service eller teknologi fremfor jeres konkurrenters
  • kommer trofast igen eller shopper rundt mellem de forskellige muligheder, næste gang de er på udkig efter det, I tilbyder.
Find problemer med test.PNG (1)

Vi udvikler, optimerer og vedligeholder

Samtidig er det ofte relativ nemt at lave store forbedringer i ens User Experience, fordi der ikke skal særligt store mængder af data til for at gøre en forskel.

Ved at teste 5 brugere kan man finde 85 % af alle UX problemer.

Det betyder, at vores hold kan undersøge og forbedre jeres UX væsentligt bare ved at afprøve jeres nuværende kunderejse med 5 brugere. I forhold til de mange hundrede eller tusinder brugere der skal til for at lave en relevant kvantitativ analyse, er UX-analysen altså forholdsvis nem at lave.

UX - Design med jeres brugere i fokus

Det helt essentielle hovedfokus i User Experience er jeres brugere, og hvordan I designer den bedst mulige oplevelse for dem.

Selvom mange virksomheder tror, de ved præcis

  • hvem deres brugere er
  • hvad brugerne leder efter
  • hvordan de foretrækker at lede
  • og hvorfor de gør det,

så bliver de fleste overraskede, når de går i gang med at undersøge den oplevelse, de skaber for deres brugere, og hvordan brugerne opfatter den.

Kontakt os og hør mere om mulighederne for dit projekt

brainstorming-campaign-collaborate-6224.jpg

Hvordan undersøger man User Experience?

Når vi undersøger jeres User Experience, kigger vores hold på

  • Hvordan brugerne oplever jeres forretning, når de møder den første gang. Hvilke indtryk og forventninger brugerne har til jer, online såvel som offline. Opfylder I dem?
  • Den række af handlinger, som brugerne skal foretage for at få fat i jer, jeres produkt eller service. Måske har I forhindringer undervejs, der gør det besværligt, eller helt umuligt, for brugerne at nå deres mål. Kan vi forbedre jeres usability eller User Interface?
  • De tanker og følelser, som brugerne oplever undervejs i deres interaktion med jeres virksomhed. Er der noget, de mangler svar på, eller en ekstra service, de godt kunne tænke sig? Er I troværdige og er jeres forretning gennemskuelig?
  • Den helhedsoplevelse jeres User Experience efterlader brugerne med. Har de lyst til at komme tilbage? Fik de den ekstra gode oplevelse, der gør, at de fortæller om jer til andre?
blur-cellphone-close-up-196644-2.jpg

UX processen

For at skabe den bedste User Experience skal vi kende jeres forretning. Vi skal vide, hvad jeres stakeholdere ønsker sig, hvilke forretningsmål I har, og hvilke brandværdier I skal kommunikere.

Dernæst skal vi lære jeres brugere at kende. Vi skal forstå deres behov og ønsker for at forstå, hvor vi skal fokusere på at gøre deres oplevelse bedre. Her kan vi arbejde med en lang række metoder. Hvilke metoder, der passer til at undersøge jeres forretning, afhænger af, hvilke forretningsmål I ønsker at opfylde med en bedre User Experience.

Vi kan fx bruge

  • Benchmarking
  • Ekspertvurdering
  • Usability testing
  • Feltundersøgelser
  • Brugerinterview
  • Personaer
  • Card Sorting

Vi præsenterer jer for de indsigter og problemstillinger, vi har fundet gennem vores brugerundersøgelser, og sammen prioriterer vi dem.

Når vi er blevet enige om, hvilke problemstillinger vi skal løse, laver vi en skitse af et nyt design til jer. Her inddrager vi jeres brugeres ønsker og behov samt best practice fra jeres branche.

Sidst tester vi den nye løsning af på jeres potentielle brugere for at bekræfte, at den virker efter hensigten. Hvis alt er som det skal være, sender vi det videre til vores grafiske designere og udviklere, der sørger for at realisere løsningen. Hvis det ikke virker helt efter hensigten, springer vi tilbage i processen og gentager de nødvendige trin, så vi ender med den perfekte løsning. Processen minder derfor meget om Design Thinking.

Dem har vi hjulpet med UX